søndag den 22. januar 2012

Overflod af indere og marked

Pent House
Fredag aften havde jeg egentlig planlagt skulle være total afslapningsaften, fordi vi nærmest har været ude hver eneste aften siden jeg kom. London har allerede giver mig meget, men søvn er bestemt ikke en af ting. Så fredag skulle altså være afslapningsaften og kvalitetstid med mig selv og en god kop kaffe... MEN Vicky, Rocio og Dominique fik mig overbevist om at jeg absolut skulle med i byen. Vi skulle på den fedeste club inde ved Piccadilly Circus som hed Pent House, sagde de. Nysgerrig som jeg er efter at se alting herover, fik de mig altså overtalt. Efter vi havde fri fra arbejde var jeg fuldstændig smadret, men jeg dopede mig med to kopper stærk kaffe, og så var jeg ellers klar. Vi tog tuben ind til Picadilly Circus, hvor der var proppet med festglade mennesker. Alting summede bare af liv og fest. 
Pent House viste sig at være en forholdsvis dyr og 'eksklusiv' klub (Den prøvede i hvert fald at være eksklusiv). Normalt koster det 20 pund (!!!!!!!) at komme ind, men Rocio havde fået os på gæstelisten, så vi kom ind for 10, hvilket jeg stadig synes er total overpris! Rocio og Vicky havde virkelig peppet stedet, så jeg havde nok ret høje forventninger til det - men... 
Stedet var i og for sig fint nok. 3 etager med forskellig musik og stil på hver etage, super flot udsigt ud over hele London, da det jo (åbenlyst) lå i toppen af en høj bygning, og masser af dansende mennesker. 
Der var bare det ved det, at ALLE disse dansende mennesker var indere. Ikke at jeg har noget i mod indere, men når man samler dem alle sammen i en club, bliver det måske bare lidt for ensformigt. Og der var ikke bare mange... Der var propfyldt-mange. Man kunne nærmest ikke komme fremad, og man havde hænder over det hele. Det var klaustrofobisk! Derudover var musikken så høj at man knap nok kunne tænke. Jeg besluttede mig dog for at være open-minded over for stedet og bare have det så sjovt jeg nu kunne, hvilket resulterede i at jeg dansede for sjov til tung dub-step med en meget høj indisk fyr med en kæmpe turban, som helt åbenlyst havde sit livs fest! Uanset hvor meget jeg prøvede at holde af stedet til ære for Vicky, Rocio og Dominique, kunne jeg bare på ingen måde. Det sted var så langt fra, hvad jeg forbinder med en god bytur. 
Dråben der fik bægeret til at flyde over, og fik mig til at tage hjem, var da en meget stor sort mand begyndte at holde om mig. Jeg vendte mig om, og bad ham venligt men bestemt om at holde hans hænder for sig selv - hvortil han kviterede med sætningen: "Is it because I'm black?!!!", jeg fortalte ham at det intet havde med det at gøre, hvorefter han fortsatte med: "You can't refuse me - I've got a sixpack!!" Herefter besluttede jeg, at klokken var blevet lige loveligt mange, og jeg vidst hellere måtte se at komme hjem. 
Jeg sagde farvel til de andre, og fandt min bus hjem. Da jeg sad i bussen gik det op for mig, at jeg faktisk ikke anede hvor jeg skulle af, da jeg ikke kender området så godt endnu. Heldigvis sad jeg ved siden af en meget venlig svensk pige, som også skulle af ved Notting Hill Gate. Vi faldt i snak, og det viste sig at vi havde rigtig meget tilfælles. Samtalen resulterede i en kaffe-aftale. Lidt godt kom der altså ud af den aften. Fremover tror jeg lige, at jeg skal tænke over det en ekstra gang, når Vicky og Rocio beskiver stedet som "Det fedeste sted!!!"

Portobello Road Marked
I går eftermiddags skulle jeg egentlig have været over i parken og løbe en tur, men London var i går blæsende og regnfuld, så det var ikke ligefrem det mest motiverende vejr. Derfor skulle der ikke så meget til, for at få mig selv overtalt om, at en tur  over på Portobello Road Marked var en meeeeget bedre idé. Portobello Road er bogstavelig talt lige om hjørnet fra hvor jeg bor. Det er normalt en super lækker shopping gade, med rigtig mange spændende butikker der falder lige i min smag, men om lørdagen bliver gaden lige det bedre, da den her også er et stort marked med alverdens ting. Der er så mange spændende ting og mennesker! Jeg har været der en gang før, men det viste sig i går, at være meget meget bedre end jeg huskede det. Jeg endte med at købe en lille æske og en Bob Dylan CD. 
Lørdag aften besluttede jeg skulle være afslapningsaften, og at ingen måtte overtale mig til andet. Jeg var fuldstændig smadret hele dagen i går, så jeg havde brug for at slappe af, og få sovet igennem. Jeg har fri i dag, søndag, så jeg kunne sove længe i morges. Jeg endte med at være en smule små-patriotisk og ligge i min seng og se dansk melodi grand prix. Bare til ære for min kære far... 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar