mandag den 26. marts 2012

Noget om forelskelse


I søndags stillede vi urene en time frem til sommertid. Det betyder, at det nu for alvor er forår og lige om lidt sommer. Dagene bliver længere, træerne springer ud, og det er for alvor sæson for kærlighed og forelskelser. Jeg er ramt! Jeg er forelsket!
Forelsket i at foråret er kommet til London. Forelsket i at det er blevet varmt. Forelsket i god kaffe på gode caféer. Forelsket i M. Forelsket i alt det musik jeg hører. Forelsket i London. Forelsket og fuldstændig gennemsyret af glæde.
Det er længe siden, at jeg sidst har været forelsket for alvor, og nu hvor denne følelse har oversvømmet mig som en tsunami, har det i den grad mindet mig om forelskelsens alsidigheder. Den her forelskelse føles helt anderledes, end hvad jeg før har oplevet, men i virkeligheden er alle forelskelser vel lige så forskellige som zebraernes striber. Nogle forelskelser føles som titusinde farver der hver dag eksploderer inden i dig, og fylder dig med en livsglæde, du aldrig har oplevet før. Andre forelskelser er ganske ulykkelige. Nogle endda håbløse. Andre ganske trivielle og gennemsigtige. Nogle er korte, andre kan vare flere år. Nogle venter en hel livstid på forelskelsen og når måske slet ikke at opdage, at den var der i deres iver efter at opleve den. Nogle bliver ikke forelsket. Nogle tror at de bliver forelsket, men opdager først hvad forelskelsen egentlig er, når de finder den helt rigtige…

”Hvad forelskelsen egentlig er” – kan forelskelse overhovedet defineres? 
Når alle forelskelser nu er så forskellige fra hinanden, kan man så overhovedet lave en overskrift ”FORELSKELSE”, som rummer alle de uendelige slags forelskelser? Et spørgsmål man tit hører stillet er også: ”Hvornår ved man, om man er forelsket?”. Og egentlig er der jo ingen andre end dig selv, der kan svarer på det. Selv om der er mange, der siger, at man ikke kan flygte fra en forelskelse eller ændre sin følelser, så er det jo i sidste ende dig selv der bestemmer, om du er forelsket. Andres beskrivelse af det at være forelsket stemmer jo ikke nødvendigvis overens med din egen. Folk der bliver let forelsket må jo have en hel anden definition af, hvad forelskelse er, end dem der sjældent eller aldrig bliver forelsket. Nogle sætter forelskelsen op på en pedistal og definerer den som en sjældenhed, man kun oplever få gange i livet. De ser forelskelsen som en langsom proces, der kun affødes af meget intime og tætte relationer til et andet menneske. Forelskelsen er næsten lige så stort og helligt et begreb som ordene ”Jeg elsker dig”. I den helt anden ende af skalaen, er der dog også de som bliver forelsket ved første blik. Som bliver fejet væk af personer, som de egentlig ikke kender, men hvis udseende og udstråling tryllebinder dem i det, som de vil kalde forelskelse.
Disse to, som begge beskrives som forelskelse, er to vidt forskellige ting. Fællesnævnerne og betingelsen for at de begge kan kaldes ”forelskelse” må dog i sidste ende være kærligheden. Nyudsprunget kærlighed mellem to mennesker. Starten. Begyndelsen. Ungdommen. Hermed ikke sagt at forelskelsen er forgængelig og kun er et startskud, eller noget der hører ungdommen til, for jeg tror på at forelskelser kan varer livet ud, og at man også kan blive eller være forelsket når man bliver gammel. Mange forelskelser forvandles måske bare over tid til en dybt følt kærlighed. Men her er det igen et spørgsmål om, hvordan man ser på forelskelsen og hvordan den enkeltes definition er. Det er nærmest et hønen eller ægget spørgsmål. Hvem var forelskelsens fader eller moder? Hvem bestemte hvad forelskelsen var. Hvem var den første der følte den følelse og bestemte at forelskelsen var en realitet. Et begreb. En følelse som ikke kun han eller hun følte, men en følelse som var ganske menneskelig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar