Jo længere tid man er i London jo mere bliver der også at lave og se, fordi man hele tiden opdager nye ting og områder og møder nye mennesker. Derfor har jeg heller ikke haft så meget tid til blog-indlæg i denne uge. I dag har jeg dog fri og tid til at få skrevet lidt! Jeg er taget ind til en ret funky café i Hackney området, hvor de laver super lækker chai latte og har nogle ret fine udstillinger og dekorationer, hvor jeg nu sidder i en stor blød sofa med min laptop.
Warhorse
Tirsdag aften er der billig aften i en af de lokale biografer. 3,50 pund for to stor film. I tirsdags kunne man vælge mellem "The Artist" og "Warhorse", og Raquel og jeg havde besluttet os for, at tage ind og se "Warhorse", da det er sidste uge den går. Desværre var der udsolgt af billigbilletterne til tirsdag aften!!! Hvilket der ellers aldrig er. Så vi besluttede os for at tage hen og se den næste dag - fordi det jo var sidste uge den gik, og vi derfor ikke havde mulighed for at se den til næste billig tirsdag. Så da vi fik fri fra arbejde onsdag, gik Raquel og jeg i biografen. Biografen er et gammelt teater som nu er lavet om til en biograf. Det er gammelt sted, så biografen er også lidt gammeldags i det, hvilket jeg synes er super fedt. Sal 1 er den gamle teatersal, som er enorm flot! Det er ret fedt at man har bevaret den gamle teatersal og bare puttet et filmlærred ind på scenens plads. Vores film gik dog desværre i sal 2, som er en ret normal biografsal. Dog ret gammel og lille, som giver det lidt charme. Warhorse var en rigtig rigtig god film. Jeg havde ikke regnet med at en film om heste og 1. verdenskrig ville være noget for mig, men jeg blev positivt overrasket! - OG så kunne man jo ikke helt undgå at blive lidt små-patriotisk da Nicolas Bro, til min store overraskelse, tonede frem på skærmen i en birolle. Raquel delte (og forstod) dog ikke helt min begejstring for danske skuespillere i store amerikanske film..
Vasketøj og rengøring
Man glemmer det lidt nogle gange, men der er jo også noget der hedder hverdag i London. Det havde ikke lige slået mig, at jeg jo på en eller anden måde skulle tørre mit tøj, når jeg havde vasket det, og jeg havde heller ikke lige fået købt noget til at rengøre mit badeværelse med. Der havde simpelthen lige været andre ting end rengøring der fyldte i mit hovede, men pludselig gik det op for mig, at jeg jo nok egentlig skulle gøre rent på mit badeværelse, før det blev for klamt. Så efter en samtale med min kære mor på skype om rengøringsmidler og andet spændende, gik jeg ned for købe de huslige ting jeg manglede. Et tørrestativ til mig tøj viste sig dog, at være meget dyrere end jeg lige havde troet! Så jeg var nødt til at være lidt kreativ. Jeg endte med at købe tørresnor og 4 knager, som jeg har spændt ud over mit badeværelse. Jeg har altså nu to tørresnore, hvor den ene dog er endt med at gå fra en hank på min dør og ind i selve brusekabinen (To af knagerne kunne ikke klare mosten). Jeg måtte også være kreativ med vasketøjskurve. Jeg gad ikke til at købe forskellige kurve, da det er begrænset hvor meget tøj og plads jeg har. Så jeg fandt nogle papirsposer fra mine indkøb, som nu fungerer udemærket som vasketøjkurve.
Natascha
Fredag eftermiddag tog jeg ind til Liverpool Street for at mødes med Natascha, som jeg kender fra gymnasiet. Hun har boet i London i et halvt år nu, og har været rigtig sød til at fortælle mig, om en masse praktiske ting i forhold til at bo her. Vi havde aftalt at mødes til en kop kaffe, og Natascha kendte en super hyggelig café i Hackney området. Jeg havde aldrig været i området før, men det er bare det fedeste område!!! Tonsvis af små hyggelige caféer, barer og cool butikker. Og så en masse forskellige, spændende og inspirerende mennesker. Caféen vi tog hen på hedder The Bridge og er et super hyggeligt sted. Det er et meget arabisk inspireret sted. Udefra ser det ikke umiddelbart særlig tiltalende ud. Det ser meget lukket ud. Men inden for, og i sær oppe oven på, gemmer der sig den hyggeligste oase. Oven på er væggene helt dækket af tæpper, så der kommer ikke noget sollys ind, og man sidder i dæmpet belysning i store bløde møbler. Natascha og jeg fik os en rigtig god snak, og det var virkelig befriende at høre, at mange af ting jeg selv støder ind i og tumler med her over, er ganske normale og noget man kommer over!
KOKO
Fredag aften havde Raquel og jeg aftalt at tage i byen. Raquel kendte et super fedt sted i Camden ved Mornington Crescent der hedder Koko. Hun mente at jeg ville ELSKE stedet, og hun havde så ganske ret. Koko er et gammelt teater (det bruger de meget herover), som nu fungerer som club. Stedet har bevaret de gamle teater-rammer med scene og balkoner, hvilket gør selve stedet super unikt og charmerende selv om det er en club med mange mennesker. Stedet er meget ungt og hipt, og det var helt tydeligt at det var et sted, hvor den lidt mere kreative del af Londons ungdom kom. I hvert fald den aften vi var der. Det er min opfattelse, at der er et band og spille der hver weekend, og dem der spillede der, den aften vi var der, var faktisk super cool. Desværre fandt jeg aldrig ud af hvad de hed. Jeg havde i aftenens anledning iført med en karrygul jump-suit jeg har købt herover, hvilket viste sig at blive anledning til rigtig mange samtaler med nye mennesker. Mindst 10 personer kom hen og spurgte mig, om det virkelig var en "one-piece", jeg havde på, som om de aldrig havde set noget lignende før - og derfra kørte samtalerne så. Koko var virkelig en succes, som jeg helt klart skal besøge igen.
Forklædt som pub
Selv om jeg var super bombet efter fredagens bytur, 3 timers søvn, og arbejde kl. 07.30, fik Raquel alligevel overtalt mig, til at tage med i byen i går, med argumentet: "Du har jo fri i morgen, og du kan sove når du rejser hjem til Danmark". Så efter arbejde lørdag tog jeg tuben ind til Piccadilly Circus for at mødes med Raquel. Vi skulle ned på en "Irsk Pub" der hedder O'Neils. Der var dog ikke meget Irsk pub over stedet. Det var nærmere end 3-etagers bar (og en smule club-ish) fuldstændig proppet med mennesker. Da vi kom spillede et meget typisk pub-band, som egentlig var fine nok. Bagefter gik vi op oven på, hvor et super svedigt funky band spillede. Det var en fest!! Vi var dog ret trætte, så det blev ikke så sent for vores vedkomende, hvilket nu egentligt passede mig ganske udemærket.
På onsdag kommer min kære mormor og morfar til London, hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til! Det er faktisk kommet bag på mig, hvor meget jeg glæder mig, fordi jeg kun har været her i 2 en halv uge når de kommer. Men jeg savner dem helt vildt, og glæder mig til at vise dem mit liv herover.
Hejsa, jeg har fået en ny blog, som jeg håber du vil følge via bloglovin :-)
SvarSletVille blive rigtig glad hvis du ville kigge forbi, www.dotheglitter.dk
Knus